Lav en daglig hyggestund, når du strigler din hest. Din hest har behov for at blive striglet og børstet - gerne både før og efter den er blevet redet. Når du strigler din hest fjerner du støv og skidt fra pelsen. Men du stimuerer også dens blodomløb og masserer evt. ømme muskler. Derudover styrker du jeres indbyrdes forhold med strigler, ro og kærlighed
Alt hvad din strigletaske bør indholde finder du hos Islænder.dk
Vi har nemlig et bredt udvalg af rideudstyr til alle ryttere. Du kan også købe et lækkert underlag, finde ridestøvler på tilbud eller købe et nyt dækken.
Den daglige strigling tjener flere formål. Først og fremmest fjerner striglingen løse hår, skidt og snavs fra hestens pels. Når man strigler en hest øger man også hestens blodcirkulation og velbefindende. Heste er sociale dyr som holder af fysisk kontakt. Så når man strigler hesten styrker man også det sociale bånd mellem hest og rytter.
Der er nogle bestemte strigler som er nødvendige at have i strigletasken; det er en hovrenser, en blød børste, en stiv strigle, en massagestrigle eller rundstrigle og en man/hale børste. Derudover er det rart at have en blød svamp og evt. en kam. På grund af den islandske hests kraftige pels, er en god fælde-striigle også nødvendigt. Der laves flere modeller.
Sørg for at hesten er bundet op et roligt sted. Start på halsen og arbejd dig bagud i hårenes retning. Nogle heste er kildne i lysken og på maven. Vær derfor opmærksom når du strigler en fremmed hest.
De fleste strigler kan vaskes og rengøring af striglerne er faktisk en god idé. Dels forlænger det striglernes levetid og dels fjerner det bakterier og svamp som ellers kan spredes hvis man bruger de samme strigler til flere heste. Strigler af kunststof og plastik kan faktisk vaskes i vaskemaskinen. Kom dem i et gammelt pudebetræk for at beskytte maskinen. Strigler af træ og ægte hår eller naturfibre tåler ikke den bahandling. De lægges i lunkent sæbevand, og vaskes igennem. Vær opmærksom på at strigler af træ ikke tåler at stå i blød - de skal hurtigt op og lægges til tørre på et sugende underlag.
På varer som er på lager
Fast lav pris på mindre ordrer!
Man-fre: 16.00 - 18:00