Information
Tlf: 28968133 rytterkompagniet@gmail.com
 
  0 Indkøbskurv
Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

You're currently on:

Gode råd om sikkerhedsveste

Gode råd om Sikkerhedsveste

En sikkerhedsvest beskytter rytterens ryg og brystkasse ved fald, spark eller fastklemning. Det stødabsorberende materiale i vesten fordeler trykket således at skaden minimeres, og indre organer beskyttes.

Her kan du læse hvad der står i DRFs reglement om Sikkerhedsvest til ridning:

Sikkerhedsvest og beskyttelsesbeklædning

 En sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning skal benyttes af børn og unge ved springning. Ved fald af hesten beskytter vesten din rygsøjle. Den er derfor også god at have på ved ridning i naturen, hvor hesten kan reagere hurtigt og du har større risiko for at falde af.

En sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning fås i forskellige størrelser. Du skal vælge en sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning, som sidder godt til uden at stramme. Ved sikkerhedsveste/beskyttelsesbeklædninger med velcrolukning skal overskydende velcro klippes af, da det ellers kan hænge fast i hestens udstyr, f.eks. sadelunderlaget.

I klasser, hvor godkendt sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning er påkrævet i disciplinreglementet, skal sikkerhedsvesten/beskyttelsesbeklædning opfylde kravene til og tydeligt være mærket med følgende standarder:

1. CE og EN 13158-20XX
2. CE og EN 13158-20XX og Beta20XX Niveau 3
3. EN1621-2:2014 (ej tilladt i terrændelen i Military og TREC)
DRF er bekendt med at beskyttelsesbeklædning med standard EN1621-2:2014 både findes med og uden frontbeskyttelse. Standarden er godkendt uanset, så beslutningen om hvorvidt der benyttes frontbeskyttelse eller ej, ligger alene hos rytteren.

I klasser, hvor godkendt sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning ikke er påkrævet i disciplinreglementet, må der rides med airbag-vest. 
Der må også rides med airbag-vest som supplement til sikkerhedsvest/beskyttelsesbeklædning i springning. 
Ingen air-vest er godkendt som selvstændig beskyttelse, hvor beskyttelsesbeklædning er påkrævet.

Læs også https://www.rideforbund.dk/da/Ridesport/Reglementer/DRF%20godkendte%20standarder/Sikkerhedsvest.aspx

Vælg den rigtige sikkerhedsvest

Det er vigtigt, at sikkerhedsvesten sidder korrekt og har den rigtige størrelse for at kunne beskytte optimalt. Det er særligt vigtigt, at den ikke er for stor. Når du prøver en sikkerhedsvest, skal du tænke på at vesten skal sidde så tæt på kroppen som muligt.

Foran skal vesten dække brystkasse og kraveben og gå ca. 2-3 cm. ned over det nederste ribben. Den må ikke genere, når man bøjer sig forover. Prøv evt. at sidde i en sadel inden du beslutter dig for vesten. Det er vigtigt, at sikkerhedsvesten ikke er for lang bagpå, da den så vil støde imod sadlen og skubbes op, hvilket gør den både ubekvem og usikker at ride med.

En del veste har markeringer som viser, hvis vesten ikke sidder korrekt. Det kan være farvede velcrobånd eller syninger som ikke skal kunne ses, nårsikkerhedsvesten er korrekt tilpasset. Ses disse markeringer er størrelsen på vesten ikke korrekt.

Sådan passer du på din sikkerhedsvest!

Sikkerhedsvesten opbevares korrekt under en konstant temperatur, gerne hængende med vrangen udad på en bøjle.

Fandt du ikke det du søgte? Her kan du finde alt om Islænder stævner. og her finder du alle vores tilbud

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

Levering indenfor 3 dage

På varer som er på lager

Fri fragt v. køb over 600,-

Fast lav pris på mindre ordrer!

Spørgsmål? Ring tlf: 28968133

Man-fre: 12.00-18.00 , Lør: 10.00-13.00