Hvad er en Islandsk Hest?

Guide til den islandske hesterace.

De islandske heste stammer fra de heste, som vikingerne bragte med sig, da de bosatte sig på Island for mere end elleve hundrede år siden. Der har ikke været importeret heste til Island siden Vikingetiden. Derfor har vi i denne enestående hesterace Nordens eget, oprindelige fuldblod i form af de stærke, små töltere.

Naturen, som hestene har levet i gennem århundreder, har gjort dem sunde og hårdføre, og islændingenes krav til et alsidigt transportdyr i det uvejsomme terræn har skabt en usædvanlig pålidelig, stærk og behagelig ridehest, utrolig sikker på benene og med masser af temperament og løbevilje.

Den islandske hest er først og fremmest en brugshest, hvor den største vægt lægges på gode rideegenskaber. Den skal være modig og selvstændig, villig og samarbejdsvillig. Den skal være nem at holde og må have god tilpasningsevne og frem for alt et godt sind.

Den islandske hest er en alsidig ridehest for voksne, men egner sig også for børn. Den kan anvendes til alle former for ridning, lige fra skovture og familieridning til langdistanceridning og konkurrence.

Idealhøjden er mellem 132 og 140 cm i stang, men noget egentligt standardeksteriør tilstræbes ikke. Dog ønsker man en velproportioneret, let rektangulær hest med et tørt og karakterfuldt hoved. Halsen skal være lang, smidig og højt ansat, så at hesten kan rides i god holdning. Skulderen skal være lang og skrå, ryggen smidig og krydset bredt, skråt afskydende og muskelfyldt. Lemmerne skal være stærke, med godt markerede led og sener, men behøver ikke at være fuldstændig rette.

Alle farver, aftegninger og farvekombinationer er tilladt, ja endog velkomne.

Det er hestens gangarter, der mere end noget andet har banet vejen for den succes, som de islandske heste har fået i de senere år i det meste af Europa og Nordamerika.

Foruden de tre grundgangarter, som alle hesteracer formodes at beherske skridt, trav og galop, har islandske heste anlæg for yderligere to gangarter, tölt og pas.

Tölt & pas

Hestenes talent for de to ”ekstra” gangarter er vidt forskelligt. Nogle islandske heste foretrækker trav, andre tölt og nogle vil allerhelst gå pas. Netop dette gør ridningen utrolig interessant og udfordrende.

Ikke alle islandske heste mestre pas. I daglig tale defineres hestene som 4-gængere eller 5-gængere. Der findes også heste som har et udtalt talent for pas. De kaldes pasheste og har ofte stor løbeglæde.

Tölt

Tölt er en firtaks gangart med samme benflytningsrækkefølge som i skridt: højre bagben, højre forben, venstre bagben og venstre forben. Hesten har altid et eller to ben i jorden, hvor den i skridt altid har to eller tre ben i jorden. Der er ikke noget svæv, og det gør gangarten utrolig behagelig for rytteren.

Tölt defineres i som regel i tre tempi: Arbejdstölt, der er det langsomste, middeltempo og frit tempo. Frit tempo kan være meget hurtig. I arbejdstempo er hesten mest samlet, mens den med stigende tempo skal strække kroppen og dermed øge skridtlængden og gribe mere og mere fremad.

Idealet er en taktren, smidig og velrejst hest, som udstråler stolthed, løbeglæde og samarbejdsvilje. Der skal være harmoni mellem hest og rytter. Hestens hoved skal være foran den lodrette linie, halsen rejst, bagpart og ryg med i bevægelsen, og forbensbevægelsen med stor skulderfrihed og høj knæløft.

Flyvende pas

Pas er en totakts gangart, hvor hesten flytter for- og bagben på samme side samtidigt – og med en lang svævefase inden næste benpar rammer jorden. Derfor kaldes gangarten flyvende pas. Hastigheden ligger omkring 40 km/time og rides over korte stræk.

Lige som de øvrige gangarter kan pas rides i flere tempi. De specielle ved passen er dog, at det kun er flyvende pas i højt tempo, der er ønskeligt. Langsom pas kaldes ofte for ”grisepas” eller ”rejsepas” og kan være udtryk for, at hesten er stiv i ryggen og knap så behagelig at sidde på.

Flyvende pas er ikke en egentlig brugsgangart, da gangarten er temmelig anstrengende for hesten.

Idealet er en hurtig, kraftfuld og velrejst hest, som bliver ved med at øge farten og udstråler stor løbeglæde – og gerne lidt vildskab. Der skal være harmoni mellem hest og rytter.

Ridehesten

Den islandske hest er som ridehest utrolig robust, stærk og alsidig. I gennem mange, mange år har den med lethed transporteret sig selv og en velvoksen rytter over lange afstande og gennem uvejsomt terræn på Island.

Det er klart at vi ikke helt har de samme vilkår i Danmark. Her anvendes den islandske hest i stigende omfang til sportskonkurrencer og som fritidshest.

Langt de fleste islandshesterytter falder for hestens alsidige gangartstalent. En velskolet ridehest med sikker tölt er en hest, som langt de fleste mennesker vil kunne ride en tur i skoven på. De bløde bevægelser gør det nemt, selv for uøvede ryttere at nyde turen. Netop dette betyder også, at det som regel er hele familien, der kan ride en tur.

For den lidt mere øvede rytter ligger der vældige udfordringer i at beherske alle fire eller fem gangarter. På grund af hestens størrelse, rides gangarterne især med vægthjælpen og det betyder, at der kræves en god balance for at føle sig i et med hesten. Da hestenes talenter for de forskellige gangarter sjældent er helt ens, ligger der en stor udfordring i at lære den enkelte hest at kende – og ”knække koden” til gangarterne. Dette gælder naturligvis især for unge heste. Der skal normalt ikke meget træning til, før også letøvede ryttere kan ”skifte gear”.

Sportskonkurrencer

Der findes to typer sportskonkurrencer. Der er de sportskonkurrencer, hvor det er helheden af hest og rytter, der bedømmes, og der er Gæðingakeppni, hvor det alene er hestens præstation, der bedømmes.

Ved sportskonkurrencerne bedømmes gangarterne på ovalbane. 4-gængere får bedømt skridt, trav, tölt og galop, mens 5-gængere desuden får en bedømmelse af pas. Herudover findes der forskellige tölt-konkurrencer, hvor töltens kvalitet bedømmes.

Pas bedømmes efter hurtighed og stil i stilpas og der dystes også om hurtigste tid (væddeløb) på pasbane.

Der kan også konkurreres om hestens alsidighed i ALRID, hvor hest og rytter kan vise sin kunnen inden for distanceridning, terrænridning og gangarter.

De senere år er der opstået forskellige andre sportskonkurrencer, fx. Tölt in Harmony og FITE-TREC. Regelsættene for disse konkurrencer er under konstant udvikling.

Alsidighed er helt klart et markant karakteristika for den islandske hest.

Ridning i naturen

Via sin baggrund er den islandske hest sikker i terrænet og i langt de fleste tilfælde trænes hesten ude i naturen.

De fleste fritidsryttere rider også deres heste på kortere eller længere ture i naturen. Eftersom de fleste har hesten opstaldet hjemme rides der ud hjemmefra. Indimellem samler klubberne medlemmerne til ture, der som ofte går til naturskønne områder og har et stærkt socialt indhold for såvel hest som rytter.

Kåring af gode rideheste

Fordi hestens rideegenskaber, vilje og sind er så afgørende for den islandske hests brugsværdi, udgør bedømmelsen af rideegenskaber 60% af hestens avlsvurdering ved kåringerne. Modsat mange andre hesteracer kan en islandsk hest ikke kåres uden at være bedømt på rideegenskaber.

Ridebedømmelsen ved en kåring kræver god forberedelse af hesten og en god rytter. Her viser rytteren på en pasbane, hvad hesten formår af gangarter og desuden bedømmes hestens vilje/sind og form under rytter.

Fandt du ikke det du søgte? Måske leder du efter et sadelunderlag til islænderen eller nye ridestrømper til dig selv?