Gode Råd om Sadelunderlag

Gode Råd om Sadelunderlag

De fleste ryttere bruger et sadelunderlag under sadlen, når de rider. Der findes mange typer sadelunderlag, og underlaget kan have mange funktioner. Der skelnes mellem sadelunderlag, schabrack, pad, lammeskind, antiskrid underlag og korrigerende sadelunderlag.

Et sadelformet underlag følger sadlens facon og findes i både kombinerede og dressurmodeller. Det samme gør det firkantede schabrak. Til springsadler bruges der normalt et kombineret underlag.

Sadelunderlagets opgave var oprindelig at beskytte sadlen mod sved og snavs fra hesten. Derudover at beskytte hesten mod tryk fra sadlen. Underlagene var lavet af filt eller skind.

I dag er vi heldigvis blevet gode til at tilpasse vores sadler. Derfor er underlagets opgave primært at beskytte sadlen. Derudover kan man korrigere og fordele tryk fra sadlen. Et sadelunderlag kan dog ikke kompensere for en dårlig eller forkert tilpasset sadel.

Moderne sadelunderlag er i dag lavet af andre materialer som f.eks. bomuld, gele og skum. De lækre sadelunderlag fra bl.a. Catago har en svedtransporterende bagside, så sveden transporteres væk fra hesten. Mange ryttere bruger også sadelunderlaget som dekoration feks til stævner og shows. 

Sadelpads

Et sadelpad er et tykkere underlag der kun beskytter direkte under sadelpuderne. Det lægges under sadlen evt sammen med et sadelunderlag. Et sadelpad er typisk lavet i lammeskind eller kunststof. Det bruges især til heste som er lidt sensitive i sadelområdet; mange bruger det også under springning.

Vedligeholdelse af sadelunderlag

Da underlaget ofte blover vådt og snavset under ridning, bør du have flere at skifte imellem. Vask sadelunderlaget med uparfumeret vaskemiddel og følg anvisningen. Bemærk at du altid bør afmontere et vådt underlag og hænge det til tørring efter ridning. I værste fald trækker der fugt fra underlaget op i sadelpuderne, og de kan få både skader og skjolder.

 

Hvilken størrelse skal jeg købe?

Der kan være stor forskel på de forskellige underlag så er du tvivl om størrelsen, er du velkommen til at ringe eller skrive efter mål på underlaget. Underlagene findes oftest i to størrelser: Pony eller Full. Hvis du har en 16″ sadel eller større, så bør du vælge størrelse full selv om sadlen ligger på en pony.

 

Hvad er et Islænderunderlag?

Hvilket underlag du skal bruge til din islænder, afhænger af din sadel. Mange islænderryttere fortrækker dog et sadelformet underlag. Det skyldes at islændere ofte har et kort sadelleje og denne type underlag egner sig derfor godt. Antiskrid underlag er også velegnede til islandske heste, da de modvirker at sadlen glider frem – så skulderen holdes fri under ridning.

 

Søger du istedet plejeprodukter til din islænder eller måske en ny gjord? Så finder du det hos Islænder.dk 

Der blev ikke fundet nogle varer, der matcher dit valg.