Rundt om Gjorden

En gjord -guide til islandske heste.

–          Har din hest svært ved at tølte eller takte rent?

–          Problemer at bøje sig på den ene volte?

–          Mangler den eftergivenhed?

–          Går den kort og trippende på forparten, har den svært ved temposkift og øgninger?

Disse problemer kan skyldes problemer i gjordlejet og så skal du måske kigge gjorden efter.

Gjorden har betydning for præstationen

Vi kræver meget af vores små gangartsheste. Samling, bæring, sving, eftergivenhed og ikke mindst gangarterne tølt og eventuelt pas. Forkert tilpasset eller for stram gjord kan være den direkte årsag til at hestens bevægelsesmønster bliver kortere og at den præsterer dårligere end den ville have gjort med en bedre tilpasset gjord. I en artikel i ”The Horse” (https://thehorse.com/16659/girth-strap-tightness/)  viser et studie at en for stram gjord faktisk nedsætter hestens præstation med optil 20%. Dette studie undersøgte galophestes præstation og udholdenhed i sammenhæng med hvor stram gjorden var. Dette blev målt ved tryk fra 5 kg op til 20 kg. Studiet viste at for hvert kg øgning over 5 kg, blev hestene trætte i gennemsnit 81,3 meter før. Forfatterne bag artiklen foreslår et tryk på max 8-10 kg, for at gjorden ikke påvirker hestens præstation og velvære.

Hæmmede bevægelser og korte skridt

Sadelgjorden strammes rundt om flere muskler i gjordlejet. Disse muskler har forskellige funktioner, blandt andet at flytte hestens forben når den bevæger sig. Hvis en gjord strammes for meget, vil gjorden få muskulaturen til at blive fikseret, hvorfor man kan se forkortet skridtlængde og bevægelsen fremad bliver hæmmet. Bagbenenes bevægelser kan også blive berørt da forben og bagben flyttes synkroniseret.

Den påvirkede muskulatur i brystkassen kan også betyde at hesten får svært ved at bøje sig, mister fremdrift og ikke har plads til at løfte fronten eksempelvis i tølt.

Det svære gjordleje

Den moderne avl af islændere har resulteret i heste med større, flottere og lettere bevægelser i gangarterne – en anden konsekvens af den moderne avl er er svært sadel- og gjordleje.  De fleste islændere har et kort sadelleje og et fremskudt gjordleje.

Kigger vi på ”den moderne avl” af mennesker – homo sapiens – støder vi på udfordringer, da vores livsstil og miljø har konsekvenser for såvel menneskers højde og drøjde. Vi bliver højere og tungere, men vi avler heste, der er mindre og lettere. Ovenstående giver os nogle udfordringer i at finde sadler, der passer såvel hest som rytter. Det er af stor betydning, at sadlen ligger godt på hesten!
Man kan som rytter gå nok så meget op i vigtigheden af en god gjord, men faktum er at passer sadlen ikke, kan en god gjord ikke kompensere.

Albuen skal være fri af gjorden

Hvis sadlen glider frem under ridning, vil gjorden gøre tilsvarende. Når gjorden glider frem, vil det der stopper gjorden være hestens albue. Det kan give flere skader og problematikker, hvis albuen under træning er under konstant tryk. Hesten kan i givet fald udvikle bursitter (betændelse i slimsække), der kan komme ødemer (væskeansamlinger), der kan komme sår, som giver smerter eller låsninger i hestens albueled.

Ikke for langt tilbage

Mange islænderryttere er meget opmærksomme på at hesten skal have skulderbladet fri af sadlen for at kunne bevæge sig korrekt. Derfor placerer vi ofte sadlen lidt længere tilbage og spænder gjorden bagved dét som er hestens egentlige ”gjordleje”. Men det kan også have en uheldig indflydelse på hesten. Dels kan sadlen give problemer i hestens lænd, da der ikke er ribben til at understøtte bærefladen og dels kan torntappene blive beskadiget, da de pga. deres udformning vil blive forkert belastet, hvis vi ikke sidder på ”de rigtige torntappe” med vores sæde. Sidder man for langt tilbage, vil man som sagt risikere flere slags skader i lænderyggen både på knoglestrukturer og bløddele, men man inviterer også hestens torntappe til at blive tættere, når man sidder på dem med vinkel på.
At spænde gjorden for langt tilbage kan give problemer med brystbenet – der kan komme skader på selve brystbenet og vi påvirker hestens vejrtrækning i negativ retning.

Den bedste løsning er at sørge for at sadlen passer til hesten – og derefter vælge en gjordtype som matcher hestens anatomi for at sadel og gjord bliver liggende.

Undgå arvæv og skader

Hestefysioterapeut Dorte Ringer fra www.fynshestefys.dk oplever af og til heste med arvæv og skader i muskulaturen og fascievævet i gjordlejet, som følge af en forkert tilpasset gjord eller for hård og hurtig spænding af gjorden før ridning. En meget stram gjord, der altid spændes i den ene side kan bl.a. give en nedsat blodgennemstrømning, og muskulatur og væv, der ikke forsynes med blod og ilt under træning bliver hurtigt muskulatur, der udtrættes og får en dårligere ydeevne.

Rytteren er en del af problemet

”Vi ryttere er desværre en del af problemet… ” fortæller Dorte. ”Mange ryttere spænder vanen tro gjorden meget hårdt på hestens venstre side. Derefter stiger de op, igen i hestens venstre side – HVER gang.
Mange problemer kan afhjælpes hvis rytterne husker nogle små enkle regler og ikke bare bliver i vanen.”

Det kan være en god ide at tænke symmetri. Spænd gjorden lidt i den ene side, spæd derefter lidt i den anden side og fortsæt med at skifte side, indtil gjorden har den ønskede stramhed.
Stig ALTID op fra en skammel. Din sadel vil blive mindre skæv, dine stigremme vil blive mindre asymmetriske, din hest vil undgå eventuelle kompensationer og skævheder og din egen krop skånes.
Skift side, når du stiger op – vi lærer fra barnsben at vi altid stiger op på venstre side, og langt størstedelen af ryttere bliver helt stive, når de skal håndtere hesten ”fra den forkerte side” – det er kun en vane og det gør os til mere symmetriske ryttere at kunne stige op fra begge sider.

Hvilken gjord skal jeg vælge?

Det kan være svært at komme med én generel anbefaling, da også islændere er meget forskellige af bygning. Men der er nogle klare tommelfinger regler som er gode at have med:

–          Gjorden må ikke være for kort: En kort gjord risikerer at lave skader ved hestens albue. Hos en islænder skal gjorden ligge ca. 10 cm under sadelklapperne, hvis man da ikke rider i en sadel med korte gjordstropper.

–          Bredere er bedre: Mange islændere fungerer godt med en bred gjord.  Generelt fordeler en bred gjord trykket bedre end en smal. Den brede flade udjævner trykket på muskulaturen omkring hestens gjordleje.

–          Tænk altid symmetri: Der skal være elastik i begge ender, hvis man vælger en gjord med elastik. Gjorden skal spændes lige meget i begge sider. Den skal have lige meget elastik i begge ender og rytteren skal stige op fra skiftevis højre og venstre side.

–          En Halvmåneformet gjord: kan være en god løsning til heste med kort ryg, brede ribben eller smal bringe, hvor gjorden glider frem og sidder for tæt ved albuen

–          En Asymmetrisk gjord: egner sig godt til heste med et dårligt markeret gjordleje, hvor gjorden har tendens til at glide frem. Den er også god hvis hesten har snæver plads mellem gjord og albue.

–          En meget elastisk gjord: (der er flere modeller på markedet) kan være rigtig god til gjordfølsomme heste, MEN hvis din hest har store bevægelser og sadlen ikke er tilpasset hesten skal du være opmærksom. Den meget elastiske gjord vil nemlig hurtigt glide frem – og sadlen vil følge med. Ligeledes vil gjorde med luft også egne sig til gjordfølsomme heste.

–          Sadlen skal passe: En korrekt udformet gjord kan ikke kompensere for en dårligt tilpasset sadel. Start derfor altid med at kigge på sadlen.

–          Spænd gjorden lidt ad gangen: Et godt råd er at spænde gjorden forsigtigt, helst ad flere omgange, før du stiger op. Lad hesten bevæge sig lidt for hver gang; træk den evt. et lille stykke eller gå en omgang på banen.

–          Spænd ikke gjorden for hårdt: Selvfølgelig skal man ikke kompromissere sin sikkerhed og ride med en meget løs gjord. Men med det ideelle tryk på 8-10 kg, kan man stadig få en hånd under gjorden.

Hvad gør man hvis skaden er sket?

Hvis din hest viser ubehag når du sadler op eller har andre symptomer på ømhed i gjordlejet er det vigtigt at den bliver tilset af en dyrlæge. Smerter under brystbenet kan nemlig også være tegn på sygdomme som mavesår, sand i tarmene, tarmproblemer, hormonforstyrrelser m.v.
Når dette er udelukket, er det en god idé at få hesten gennemgået af en behandler for at behandle eventuelle skader, der kan være kommet i forbindelse med gjord eller sadel. En behandler kan også hjælpe med at få lagt en plan for fremtidig træning, øvelsesterapi og vejledning omkring udstyr.